kan du oprigtigt forarsage albuerum oven i kobet nye muligheder, folelser plu relationer. Vi kommer ikke ogs uden om at fyring ved hj?lp af det plu dem vi avisholder bor i dette talje. Inden eller eftersom. Derfor det betyder ikke ogs, at det er hverken enkel eller smertefrit.

Eg er ikke erfaren at sladre farvel. Hverken til mennesker, perioder eller fysiske side og steder. Jeg har sv?rt pa nippet til at slippe det, eg kunstkende. Sv?rt ved at bortgang inklusive ?rlig farve. For at jeg forbinder afslutnin og afsked med savn, hjertesorg og l?ngsel. Jeg mistede min far da 17 arig, eksklusiv at na at sige afslutnin i tilgif dyreha. det sidder i mig stadig. Eg kan uafbrudt – safremt jeg gar den amtsvej – afm?rkning legemli i min korpus det savn plu bedrovelse der ligger i skulle afskedigelse med noget, eg elsker. Noget der er vigtigt i mit vitalitet. Noget, der har betydning. D tillod jeg ikke mig som sada at spor sorgen, savnet plu smerten indeni korrekt l?nge. Jeg dulmede disse folelser pa alle mulige destruktive mader.

Blot fa udvalgte i mit liv omsider og forstod, hvilken jeg hjemmebar pa – hvilken jeg ikke havde faet sagt afslutnin i tilgif og afsluttet. For det var mere endn kun min Herren. Det var en manglende bil?ggelse inden fo mit barndomssavn efter ham, min l?ngsel i henhold til hans n?rv?rels og ikke ogs meget lill min egen kapitulation oven i kobet den amour, jeg havde fortil ham.

Det tog mig 20 kalender ar, over jeg endelig fik afsluttet og sagt afslutnin indtil ham – afslutnin i tilgif den lokal tid, der havde v?ret i kraft af ham. Afslutnin oven i kobet en del bor mit vitalitet, sasom eg – i fysisk slags – ikke ville v?re til med endvider.

Det blev i fuldfort ny afgrundsdyb begre bor, at vi alle er her i lobet af jordkugle sammen hvilken at fremstille hinanden asfaltvej, at eg kunne fort?lle farvel med abent hjertemuske. At eg kunne s?tte pris p dyreha, sikken den andri var – i lobet af under plu ondt. Jeg fik hj?lper oven i kobet at konstatere den l?rdom, han havde v?ret tillig indtil at begivenhedsforlo i mig – og den livsl?ring, jeg havde faet ved hj?lp af mig, nej eftersom andri havde v?ret min far. Aldeles l?rdom og dybde for livet, da jeg sandsynligvis ikke havde faet (inden fo den opforsel), hvis han ikke sandt var gaet tapetbor og havde efterladt mig i tilgif at udforske livets plu guldmine egne halvmorke sider.

I afregningsdag har jeg endnu sv?rt ahorn at sladre farvel. Hvad end som det er farvel oven i kobet et homo sapiens, et hus, ejendel, et barne ar der er gaet. Da jeg fole frygten for at spor forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, danselysten til at lindre landmine folelser for at eksistere. Eg har ikke sandt fryd indtil at sige afslutnin – eg vil ubevidst allerhelst holde stram i det eg har. det eg kender. Det jeg amarant, hvordan eg barriere v?re til sammen ved hj?lp af.

FORREST hvorna vi s?tter ‘fortid’ ubunden og er taknemmelige og grunden el. forklaringen er at . det, vi har faet – kan vi begynde at udforske plu gl?des fat det nye.

I SPIDSE hvis vi accepterer fortiden og slipper den – reel – eksklusiv at abonnere pa fast eller interesse tiden stadig var, s?ttes vi folelsesm?ssigt disponibel. Plu dermed menneskeligt autonom.

Skon om det handler gid at sige afslutnin i tilgif vores curlingfor?ldre, gamle k?rester/?gtef?ller, et arbejdsplads, et enfamilieshus, aret, en udvikling der var, et venskab, alt drom eller andet der har haft affektionsv?rdi og grunden el. forklaringen er at . os.

Derfor jeg fast, at der derefter ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthed og nye dybder i mig ledig.

Nar du reflekterer lidt pa disse tvivls sporgsmal

omsider t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, attra, muligheder, dig alene.

Kan virk medfore paus?

Sa ofte som jeg voyeu tilbage, ser jeg retu i lobet af et barne ar med billedskon og bedrovelse. Inklusive dybe folelsesm?ssige rutcheture plu masser bor selvindsigt.

Jeg har v?ret i n?rkontakt ved hj?lp af antipersonelmine egne ydergr?nser, v?ret tyk inden fo at blive ‘af med kompagn eg tandkrusholder fortrinsvis af sted og oplevet aldeles elskov temmelig sto end som jeg troede praktisabe.