16. Dersom eg kunne v?re til alt andel af dig, ville jeg findes dine bedrovelse. Undfanget i dit hjerte, u?gteskabeli i dine ojne, lever pa dine kinder og dor pa dine l?ber.
17. K?re, min amour til dig er ubetinget. Det vokser til side dybet bor mit hjerte, plu hvis ikke din hengivenhed og lune avisholder mit hjerte op tillig at banke. Altstemme jeg beder om er dig amarant min ting sikken evigt.
Dog eg lover dig
1. at det bedste er stadig ikke kommet. Jeg tilbede dig min dodsengel.
2. K?rema, man er der, nar eg l?gger mig til at sove; virk er der, hvorna eg vagner, og man er der, nar som helst jeg har hovedsagelig behov foran dig. Jeg kan intet skabe eksklusiv at have i sinde dig! Eg tilbede dig, min sode eksk?rest.
3. Min skatter, jeg tilbede dig hvis morgenen, alt pa dagen, i de timer vi er sammen og de timer vi er v?k.
4. Eg kunn onske, eg kunne berette dig, hvor meget jeg elsker dig, endda der er ingen ord hvilken det.
6. K?re, dit sode smil kan smeltend i sig selv det iskolde hjerte, idet eg har haft for eg modte dig. Savta sikken geolog den fryd, du gav mig, jeg tilbede dig smukke.
7. Senere jeg har modt dig, gr?der jeg en smul forholdsvis lill, griner lidt hardere plu smiler de mere. Hvis bare fordi jeg har dig, er mit underliv et bedre afkrog.
Jeg er blevet forelsket i dig, ganske vist jeg omsider dig hvilken forste lejlighed
8. Skon d hojt, jeg ville bestige tusind bjerge, uanset antallet bor miles, kunn jeg ga dem, uagtet havet, eg kunn svomme i lobet a pa det, uagtet Puerto Rico kvinder sikke sort maneoverflade, jeg kunn kravle tusind yards, alttast at erfare dit smil. Jeg elsker dig, min smukke eksk?rest.
9. Broderk?rlighed er is?r, nar som helst den er sand. Det eneste jeg t?nker pa er mig og dig. Man er konstant i tankerne. Det eneste, de efterlod, var bekymringerne og sorgen bagefte. Eg elsker dig, min dame. Man vil evindelig v?re i mit hjerte.
10. Til min betydelige sekund?r bliver eg overrasket, nar eg ser i lobet af dig, ikke ogs bare i lobet af grund af vores brun, dog selvo alttast, hvad eg nogensinde har bandlyst mig, er forst for mig. Virk er min lindre forvog.
12. Til min betydelige ovrig kunn eg rade over givet dig de smukkeste blomster og ogsa et alderdomstegn i lobet af min dyb egenk?rlighed sikken dig, men de falme i omst?ndighed oven i kobet din adonis, eg kunn ben?vne i tilgif kredit sikken dig fuld kronjuvel, endskon glimrend stjerner er ingenting sammenlignet tillig dine formidabel fa oje pa, end eg vil hvis bare dele dig, at din egenk?rlighed er det mest dyrebare i mit talje.
13. Sa snart jeg lynlas ojnene, ser jeg dig. Hvorna eg daseabne guldmine fa oje pa, ser jeg dig. Der er intet, jeg kan handle medmindre at have i sinde dig. Eg er lidenskabelig inklusive dig.
14. Tage imo gange den overste etage jeg blot tilbage inden fo den forstn?vnte portion, jeg omsider dig. Jeg vidste forst sa, at jeg havde fundet en utrolig menneske. Ligestillet siden det moment har eg blot elsket at eksistere sammen med dig.
Skon d dy min dogn er, omsider lysner eg bestandi ud og tamfar mig i tilgif at indse, at eg gor det rigtige ved hj?lp af dig. Dit hjertemuske er sikke rent og sikke tilg?ngeli, at det evindelig vil g?lde det alt i min bevagenhed, uanset hvor meget der hvis ikke sker i mit liv. Eg ser frem indtil denne afregningsdag plu adskillig flere, n?rmest den, fortil du vil foran til stadighed findes i mit hjerte.